Nyheder

2016-04-05

Ring og aftalt et besøg. Velkommen!

Jeg udstiller fast gennem hele året på forskellige kunstforeninger jvf udstillinger. 

 

 Husk!  Jeg holder Åbne Atelier Døre i naturskønne omgivelser - weekenden d. 22-23 aug! 10-16

 

Læs ny anmeldelse her af Tom jørgensen

 

 Alle er altid hjertelig velkommen ! Der er kaffe på kanden og er vejret godt kan du nyde den i min hyggelige gårdhave.

 

  

Se mit kunstnerportræt lavet af Medieskolerne i Viborg her:

 

  

Kommentarer fra kunstinteresserede:

.......og er meget betaget af din kunnen. Dine børnebilleder er bare så dejlige, dyrene er helt specielle, og GULDSMEDENE er helt æteriske/poetiske, fantastisk smukke.

Hej..... du skaber af de SMUKKESTE malerier... TAK fordi du formidler de skønhedsgaver der viser sig, når vi vælger at åbne øjnene og være vågne!

Jeg er netop blevet næsten slået omkuld af glæde og skønhed. Jeg er dybt facineret! ....  det er meget sjædlent, jeg mærker sådan et brus helt ind i hjertet og en følelse af at blive let og svæve!

Hvor er dine billeder dog smukke, poetiske og rørende!!

Gode hilsner fra Charlotte Bonde

 

Anmeldelse af Tom Jørgensen

Børn i et landskab. Motivet kan angive et maleri, hvor det landskab, børnene befinder sig i, er konkret, navngivet eller i hvert fald genkendeligt. Som når Fritz Syberg lader sin og Annas store børneflok boltre sig på Fyns Hoved i billeder fulde af solrigt overskud og frisk gåpåmod.

 

Det er imidlertid ikke sådan, Charlotte Bonde gør. Den natur og det landskab, hendes børn færdes i, angives kun som en samling løst skitserede birketræer eller, lige så ofte, en diffus masse af lys, sand og vand. Børnene og billederne hæves dermed op over tid og sted. I stedet for naturalistiske studier af farvekontraster og solreflekser bliver de stemningsmalerier og psykologiske portrætter.

Vi ser barnekroppene i vandet eller i skoven. Deres små kroppe undersøger forsigtigt elementerne, stikker ét ben ud i det kolde vand, gyser og sætter sig på hug, beskyttet og beroliget af baderingen omkring deres smalle liv. I skoven følger de målbevidst stien, der skærer sig igennem de spøgelsesagtige

birkestammer.

 

Såvel i skoven som i søen er naturen skildret som stor, altopslugende og gådefuld. Præcis, som små børn rent faktisk tænker sig den. Med stor indlevelsesevne viser Charlotte Bonde, hvordan verden er set fra børnehøjde. Vi kan føle usikkerheden og angsten i den store skov, og vi kan mærke, hvordan søens kolde vand omslutter os og får os til at søge hen mod vores forældre og sikkerheden. Charlotte Bonde kan også finde på at vise os den næste fase: når vi er blevet så gamle, at forsigtigheden er lagt bag os, og vi modige går længere ud i søen eller helt enkelt overgiver os til elementernes favntag.

 

Pointen er under alle omstændigheder, at Charlotte Bonde ikke gengiver naturen nøgternt og registrerende. Hun viser os derimod naturen set gennem tolkende menneskeøjne. Samtidigt antyder hun, at naturen ikke bare er natur bestående af konkrete lokaliteter og konkrete plante- og dyrearter. Dette, at naturen er mere end summen af dens enkeltdele, ville man i 1800-tallet have taget som et bevis for Åndens eksistens i den besjælede natur. Et træ er ikke bare et træ, en blomst ikke bare en blomst. Begge viser den guddommelige kraft, der ligger bag det hele.

 

At Charlotte Bonde i sin kunst kredser om de samme tanker i en moderne sammenhæng, kan man se af hendes blomsterbilleder. Her er vi også meget langt fra de objektivt registrerende illustrationer, vi finder i opslagsbøgerne. Ved at forenkle motiverne, ved at zoome helt ind på kontrasten mellem de ovale blade, de lodrette stængler og de cirkelrunde blomsterhoveder og ved at lade baggrunden, himlen, jorden og græsset stå som et diffust og flimrende farvehav, antyder Charlotte Bonde, at der er en kraft derude, der forbinder os med alting. Og os selv.

 

Tom Jørgensen

 

 

Copyright 2011 NYHEDER. Charlotte Bonde - Sminge
Templates Joomla 1.7 by Wordpress themes free